Nyheder

Se politiske reaktioner på rød plan

Lars Barfoed, Konservative:

"Nu ved vi, hvad venstrefløjen vil - de vil gældsætte de ansvarlige og hårdtarbejdende danskere og deres børn. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kamuflerer det, og kalder det fremrykning af offentlige investeringer. Men det er bare en smart talemåde for offentlig gældsætning, som kommer til at koste Danmark dyrt langt ud i fremtiden."

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten:

"Socialdemokraterne og SF lægger op til en vækst i det offentlige forbrug, der er lavere end under Anders Fogh og Lars Løkke. Det vil uundgåeligt betyde nedskæringer i kernevelfærden, og det vil vi arbejde imod," siger hun i en pressemeddelelse."

Peter Christensen, Venstre:

"Det minder sig om, når børn har glædet sig til juleaften, og når man åbner pakken, er der en hjemmestrikket sok i den. Der var jo ærligt talt ikke ret meget nyt. Jeg forstår godt nu, at S og SF ikke ville fremlægge deres ting, mens vi andre forhandlede og ledte efter konkrete løsninger, for det er jo kun overskrifter. De holder fast i deres ide om, at man skal arbejde 12 minutter mere om dagen, og selv om alle har kritiseret den plan sønder sammen"

Margrethe Vestager, De Radikale:

"Jeg synes, at der er rigtig mange gode elementer. Jeg har især hæftet mig ved vækstideerne. De ligner Det Radikales ideer meget, men jeg synes et eller andet sted, at der er noget af finansieringen, der halter, og derfor er der god plads til at lave en efterlønsreform, som den er fremlagt."

Der tilføjes flere reaktioner, når de kommer.