Se hvad efterlønsaftalen betyder for dig
Da finansminister Claus Hjort Frederiksen sammen med Brian Mikkelsen, Pia Kjærsgaard og Margrete Vestager kunne møde pressen foran Finansministeriet og bekendtgøre, at der nu er indgået en aftale om en reform af efterlønnen, fremhævede finansministeren tre hovedpunkter.
Men her kan du læse mere om indholdet af aftalen, der blandt andet betyder at der i 2020 er omkring 65.000 flere personer på arbejdsmarkedet og at de offentlige finanser bliver forbedret med 18 milliarder kroner i 2020.
Efterløn og folkepension
Forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år.
Efterlønsalderen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017, hvor efterlønsalderen vil være 62 år.
Folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022, hvor folkepensionsalderen vil være 67 år.
Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i løbet af 2018 til 2023.
Efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år i 2023.
Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden.
Man skal melde sig aktivt til efterlønsordningen.
Hvis man ikke vil være en del af efterlønsordningen kan man få udbetalt sine efterlønsbidrag skattefrit i 2012.
Senioførtidspension
Indførelse af seniorførtidspension til nedslidte. Ordningen, der gælder for folk, der når folkepensionsalderen inden for fem år, skal sikre hurtig og enklere adgang til førtidspension for personer, der hidtil har været tilknyttet arbejdsmarkedet.
Seniorførtidspensionen er ikke betinget af om ansøgeren har betalt til ordningen eller om ansøgeren er medlem af a-kasse.
Det er kommunen der skal afgøre ansøgningen om seniorførtidspension.
Virkningen af aftalen
De offentlige finanser forbedres med 18 milliarder kroner i 2020.
Beskæftigelsen øges med godt 65.000 personer i 2020.
Finansministeriet har udregnet en række eksempler for hvilke konsekvenser efterlønsreformen får for en række personer.
Artiklen fortsætter under videoen.
Eksempel 1:
En person er født i marts 1953 (og er 57 ved udgangen af 2010). Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 60 år og folkepensionsalderen 65 år. Personen bliver ikke berørt af aftalen. Det betyder, at antallet af år med efterløn fortsat er 5 år, og at efterløns- og folkepensionsalderen fortsat er henholdsvis 60 og 65 år.
Eksempel 2:
En person født i november 1955 er 55 år ved udgangen af 2010. Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 60 år og folkepensionsalderen 65 år. Med aftalen er antallet af år med efterløn fortsat fem år, men efterlønsalderen vil være 62 år og folkepensionsalderen 67 år.
Eksempel 3:
En person født i november 1959 er 51 år ved udgangen af 2010. Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Med aftalen bliver efterlønsalderen 64 år, og antallet af år med efterløn bliver tre år, så personen kan få folkepension som 67-årig.
Eksempel 4:
En person født i oktober 1964 er 46 år ved udgangen af 2010. Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler, som følger af Velfærdsaftalen, ventes efterlønsalderen at blive 63 år og folkepensionsalderen 68 år. Med aftalen bliver efterlønsalderen 65 år, og antallet af år med efterløn bliver tre år, så personen kan få folkepension som 68-årig. Folkepensionsalderen er dermed uændret i forhold til gældende regler. Stigningen i folkepensionsalderen fra 67 til 68 år skyldes, at folkepensionsalderen ifølge Velfærdsaftalen øges i takt med stigningen i levetiden for 60-årige.
Eksempel 5:
En person født i 1957 er 53 år ved udgangen af 2010. Personen betaler ikke til efterlønsordningen. Efter gældende regler kan personen få folkepension som 65- årig. Med aftalen kan personen få folkepension som 67-årig.
Eksempel 6:
En person født i 1961 er 49 år ved udgangen af 2010. Personen betaler ikke til efterlønsordningen. Efter gældende regler vil personen kunne få folkepension som 67-årig. Det ændrer aftalen ikke på.
Kilde: Finansministeriet