"I går ind for dyresex. Vi går ind for Sharia"

Den omstridte muslimske prædikant Bilal Philips har mange modstandere i Danmark. Det kunne ses i dag på Nørrebro i København, hvor mange var mødt op for at demonstrere mod hans tilstedeværelse og synspunkter.
Men Bilal Philils har også tilhængere i Danmark. Det var tydeligt, da han i dag klokken 15 mødte op på Nørrebro. Her blev han mødt af tilråb fra en gruppe muslimske mænd, der hyldede ham.
Mændendes synspunkter blev uddybet over for TV 2 af en af mødedeltagerne:
"Én, der ikke går ind for sharia, er ikke muslim. Sådan er det. Det er budskabet i dag fra os muslimer. Vi går ind for sharia. I går ind for dyresex. Vi går ind for sharia," sagde Adnan Avdic til TV 2.
Han er ikke en officiel talsmand. En talsmand for Islamisk Trossamfund siger derimod i dag, at han fortryder, at de har indvitereret Bilal Philips.
Hovedpersonen selv nåede kun at sige enkelte sætninger, inden han blev ledt ind i hallen.
"Jeg går ind for fredelig sameksistens," lød det fra den smilende prædikant.