Enhedslisten tæt på ja til krig

Enhedslisten er på vej mod et histo-risk ja til en dansk militær indsats i Nordafrika. Venstrefløjspartiet kræver dog nogle klare skriftlige svar før man vil støtte op om militære operationer.

Ritzau erfarer, at Enhedslisten har stillet en række skriftlige spørgsmål efter første behandlingen af regeringens beslutningsforslag B 89 om en militær indsats i Libyen.

Enhedslisten ventes at få skriftlige svar på spørgsmålene under behandlingen af forslaget i Forsvarsudvalget, og de skriftlige svar vil formentlig være nok til at overbevise det ellers krigsskeptiske parti.

Kun militære mål

Enhedslisten har krævet en garanti for, at den militære indgriben stoppes, hvis Gaddafis regime accepterer en våbenhvile og indstiller sine angreb.

Desuden vil man have en garanti for, at FN-styrkerne ikke bomber områder med civil bebyggelse, og endelig vil man have en garanti for, at Libyens fremtidige suverænitet og Libyens kontrol med landets olieressourcer respekteres.

Under førstebehandlingen af regeringens beslutningsforslag var udenrigsminister Lene Espersen (K) åben over for Enhedslistens ønsker og fastslog, at hovedmålet med indsatsen netop er at få "en våbenhvile ikke kun i ord, men også i handling".

Kofod optimistisk

Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, gælder den humanitære folkeret under den kommende operation, og det betyder blandt andet, at hvis der bliver indført våbenhvile, så må Danmark og andre lande ikke bare fortsætte med at bombe.

- Jeg respekterer, at det er en meget svær beslutning for Enhedslisten. Men når vi har et klokkeklart FN-mandat til at forhindre et muligt folkemord, så tror jeg også, Enhedslisten er med, siger Jeppe Kofod og fortsætter.

- Enhedslisten får en forsikring for, at den humanitære folkeret gælder. Det er en garanti for, at man skal bruge magt proportionalt og med størst muligt hensyn til civile, så der er ikke grund til bekymring, siger Jeppe Kofod.