Nyheder

Mårhund i nærkamp med familiehund

Den uønskede mårhund er angiveligt nået til Sjælland. En villaejer og tidligere jæger fra Bagsværd er sikker på, at det var en mårhund, han så i nærkamp med famliens hund i sit hus.

Mårhunden havde forvildet sig ind i hu-set, hvor den kom i nærkamp med famili-ens hund, skriver lokalavisen.dk.

"Sådan et dyr havde vi aldrig set før, men vi fandt hurtigt ud af, at det passer med de mange fotos af mårhunde, der var været i medierne i den seneste tid," fortæller Bjarne Højlund til Danmarks Jægerforbunds hjemmeside.

Familien fik dog ikke fanget mårhunden.

Det er første gang, at der er indløbet en troværdig melding om en mårhund på Sjælland.

Mårhunden er et dyr i hundefamilien. Mårhunden kan være bærer af rabies og en farlig form for bendelorm, der i værste fald kan være dødelig for mennesker.