Nyheder

Løkke afventer Rønns redegørelse

"Jeg har bedt integrationsministeren om en skriftlig redegørelse, og jeg bliver i sagens natur nødt at afvente den redegørelse. Det siger sig selv, at jeg ikke har yderligere kommentarer til sagen, før jeg har fået redegørelsen."

Den sætning gentog statsminister Lars Løkke Rasmussen op til flere gange på sit ugentlige pressemøde, der netop er blevet afholdt.

"Jeg har en klar forventning om, at jeg og Folketinget i næste uge får redegørelsen," sagde han.

Han slog desuden fast, at han ikke har kendt til sagen, før han læste om den i medierne, og kaldte det gentagne gange "en alvorlig sag."

Det var sagen om de statsløse palæstinensere, der tog fokus på statsministerens ugentlige pressemøde i dag - formentlig fordi der er i dag er to anonyme embedsmænd fra Integrationsministeriet, der siger at Birthe Rønn Hornbech i halvandet år har ignoreret klare henstillinger fra sit ministerium om at stoppe ulovlige afslag til statsløse.