Nyheder

Al-Jazeera i danske tv-stuer

Hvis du har kabel-tv og er kunde hos YouSee, har du mulighed for at følge demonstrationerne i Mellemøsten helt tæt på. Fra på tirsdag udbyder kabel-tv-distri-butøren YouSee den meget omtalte ny-hedstjeneste Al-Jazeera English som betalingskanal. Den første måned bliv-er der dog fri adgang til kanalen for alle selskabets kunder.

"Netop i disse måneder er det selvføl-gelig ekstra relevant for vores kunder at kunne følge tæt med i de aktuelle begivenheder i Mellemøsten og Nord-afrika," siger vicedirektør Ulf Lund.

Han fortsætter:

"Med Al-Jazeera English i kombination med store nyhedskanaler som BBC World News og CNN, som vi i forvejen udbyder, kan vi tilbyde vores kunder en rigtig god international dækning af nyhedsstrømmen som supplement til de hjemlige kanaler."

Sender til 220 mio. i 100 lande

Al-Jazeera English har været en hyppigt anvendt kilde for internationale og danske medier under dækningen af de seneste måneders uroligheder i blandt andet Tunesien, Egypten og Libyen.

Kanalen sender nyheder døgnet rundt til 220 millioner husstande i 100 lande. Selve tv-stationen Al-Jazeera har sin base i Qatar i Den Persiske Golf.