Nyheder

Løkke vil snakke asylkaos i EU

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil udnytte EU's topmøde på fredag til at få bragt asylkaos i Grækenland på dagsordenen på højt niveau blandt EU's centrale spillere, erfarer Berlingske.

I den danske regering regnes det for uholdbart, at den såkaldte Dublin-for-ordning reelt ikke virker for asylan-søgere, der er rejst ind i EU via Grækenland.

En dom fra Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol har fastslået, at det strider mod menneskerettighederne at sende asylansøgere til Grækenland.

Står ikke på dagsordenen

I Statsministeriet arbejdes i disse dage på at forberede samtaler med nøglespillere i EU, som deler det danske synspunkt.

Det forsøges også at få et møde op at stå med den græske premierminister, Georg Papandreou.

Det græske asylkaos står ikke på topmødets officielle dagsorden om EU's økonomiske situation, energispørgsmål og innovation, men Løkke vil diskutere sagen i randen af topmødets officielle dagsorden.