Nyheder

Mårhund er jaget vildt på Sydfyn

En mårhund er netop nu jaget vildt nær Faaborg på Sydfyn. Og det er en snu fjende, Naturstyrelsen er oppe imod. Mårhunden kan finde på at spille død, hvis den bliver overrumplet. Det skriver fyens.dk.

Det fortæller vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun til Fyns Amts Avis.

Men Naturstyrelsen sætter alt ind på at fange mårhunden og de artsfæller, der kan tænkes at være i nærheden af den. Der bliver opsat 10 infrarøde kameraer og fælder langs den fynske kyststrækning ved Lillebælt.

Lars Erlandsen Brun forsøgte onsdag at få ram på dyret i et grønt område lidt udenfor Faaborg. Men uden held.