Nyheder

Nethandel større i nord end i syd

Køb af forbrugsgoder over internet hitter mest i de nordeuropæiske lande sammenlignet med de sydeuropæiske. Det viser et handelsindeks fra selskabet Dibs, der leverer betalingsservice over for forbrugere i Norden.

Organisationen har spurgt 8600 forbrugere på basis af en handel på 1,7 milliarder kroner over nettet i 2010. Undersøgelsen hos de enkelte landes forbrugere viser nogenlunde ensartede resultater på spørgsmål om sikkerhed. Men undersøgelsen viser samtidig, at de norske forbrugere suve-rænt topper på listen over e-handlende.

I Norge har hver person i snit brugt 9259 kroner på e-handel de seneste seks måneder, mens danskere lå på 7161 kroner. Næsten på samme niveau lå Storbritannien, mens Spanien lå i bund med 4159 kroner.