Nyheder

DR fuskede med rødglødende stave

DR har manipuleret med både lyd og bil-leder i udsendelsen "En Klima-Krimi", der blev sendt i december 2010 på DR2, og som gav anledning til kraftig kritik af Københavns Politi.

Københavns Politi har nu klaget til DR og bedt om et genmæle.

Københavns Politi anklager DR for at fuske med lydoptagelserne fra politiets indsats ved klimatopmøde COP 15 i København, så det lød som om, delingsføreren opfordrede politiet til at slå på pressefolkene med stave.

Skulle have tjekket oplysningerne

Politidirektør Johan Reimann, Københavns Politi, skriver i sin klage, at DR ikke op til udsendelsen kontaktede politiet for få efterprøvet de oplysningerne. Og det er helt uacceptabelt, mener Københavns Politi.

Som en teaser op til udsendelsen brag-te DR Nyheder desuden en række ind-slag, hvor det i speak og tekst blev fremført som et faktum, at Københavns Politi bevidst ønskede at slå presse-folk med stave.

Ifølge Johan Reimann består manipula-tionen i, at lydoptagelserne af de-lings-føreren er redigeret sammen bil-leder fra en anden politiindsats. Men når man ser udsendelsen, får man det indtryk, at de hører sammen.

Derudover har man byttet om på rækkefølgen i lydoptagelserne, så optagelserne ikke fremkommer i den oprindelige rækkefølge.