Nyheder

Sådan læser du en varedeklaration

Hører du til den del af befolkningen, der læser bag på varen, før du lægger den i indkøbskurven? I så fald tilhører du et stort flertal. Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet, læser næsten 9 ud af 10 danskere varedeklaration mindst én gang om ugen. Men 80 procent forstår ikke de tal, der står i varedeklarationen.

Her er en guide til at læse vare- og næringsdeklarationerne, når du næste gang står ved køledisken i supermarkedet.

Varedeklarationen

Ordet varebetegnelse er en samlet beskrivelse, der dækker over en ingrediensliste og en tabel over fødevarens næringsindhold. Deklarationen skal være at finde på varen, enten direkte på emballagen eller som etiket. På varedeklarationen skal det også fremgå hvilken vare der er tale om. Der skal fx stå "rosiner" et sted på pakken, hvis den indeholder rosiner osv.

Ingrediensliste

Færdigpakkede fødevarer, der indeholder mere end én ingrediens, skal bære en liste over alle ingredienserne. Den ingrediens, der er mest af i varen, skal stå først. Dvs. jo længere ned man kommer på listen, jo mindre af den er der i varen. Hvis du står med en appelsinjuice i hånden, skal advarselslamperne altså lyse, hvis appelsin eller appelsinjuice ikke er blandt de tre øverste ingredienser.

Små emballager, der har en mindre overflade end 10 cm2, skal ikke have en ingrediensliste.

Mængdeangivelse af ingredienser

Varedeklarationen skal indeholde oplysninger om hvor meget af en bestemt ingrediens, der er i varen, hvis:

  • Ingrediensen også indgår i varebetegnelsen. Fx skal der på mælkechokolade angives mængden af mælk.
  • Ingrediensen er vist på et billede eller på anden måde fremhævet. Hvis der fx er vist et billede af rejer på en rejesalat.
  • Forbrugeren med rette har en forventning om, at en bestemt ingrediens indgår i en vare. Fx mængden af solbær i solbærmarmelade.

Mængderne angives med den procentdel af varen, som ingrediensen udgjorde på fremstillingstidspunktet.

Tilsætningsstoffer

Som udgangspunkt skal forbrugeren på alle fødevarer kunne læse hvilke tilsætningsstoffer, der er anvendt for at fremstille varen. Det skal hjælpe de forbrugere, der gerne vil undgå bestemte tilsætningsstoffer.

Energi

Energien er målt i kilojoule (kJ) eller kilokalorier (kcal) pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen. Ud fra det kan man regne ud, hvor mange kalorier en madvare indeholder.

Protein,kulhydrat,fedt

Mængden af protein, kulhydrat og fedt står anført i gram (g) pr. 100 g eller 100 ml af varen. Det er de næringsstoffer, som kroppen omdanner til energi, og som er nødvendige for, at kroppen kan fungere.

Brændstofferne protein, kulhydrat, fedt og alkohol bidrager ikke med den samme mængde energi. Fedt og alkohol giver ca. dobbelt så megen energi pr. gram som kulhydrat og protein.

Det skal fremgå af ingredienslisten, hvilken type tilsætningsstof, der er tale om samt et E-nummer. Hvis der f.eks. er tilsat aroma, skal der stå "aroma" efterfulgt af et E-nummer (E-nummersystemet omtales længere nede på siden).

Næringsdeklaration

En vare skal have en næringsdeklaration, så forbrugeren kan læse hvor meget der findes af de enkelte næringsstoffer i varen. Der skelnes mellem en kort næringsdeklaration og en lang næringsdeklaration. I begge udgaver skal man kunne læse hvor meget energi, der er i varen.

En kort næringsdeklaration skal oplyse om energi, protein, kulhydrat og fedt.

Eksempel

En lang næringsdeklaration skal indeholde oplysninger om energi, protein, kulhydrat, fedt, sukkerarter (enten tilsat sukker eller naturligt sukker), mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium.

Derudover kan producenterne frivilligt medtage en række andre næringsstoffer (sukkeralkoholer, stivelse, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol og visse vitaminer og mineraler).

Eksempel

Hvis der på varen påstås, at varen "kan" noget specielt, skal den lange næringsdeklaration fremgå.

Hvis der fx står "light" eller "let", "lavt fedtindhold" eller "sukkerfri" skal der være en lang næringsdeklaration.

E-numre

Som tidligere nævnt er et E-nummer en betegnelse for et tilsætningsstof. Sådan er numrene opdelt:

  • Farvestoffer (E100-E180)

Tilsætningsstoffer, der giver madvaren en karakteristisk eller appetitvækkende farve eller intensiverer den farve, den allerede har.

  • Konserveringsmidler (E200-E283)

Tilsætningsstoffer, som forhindrer, at en fødevare bliver gammel før tid.

  • Antioxidanter (E300-E321)

Tilsætningsstoffer, der forhindrer eller forsinker maden i at ændre smag, lugt eller udseende. E320 og E321 er dem, der oftest forårsager helbredsproblemer.

  • Konsistensmidler, stabilisatorer og fortykningsmidler (E322-E4495)

Tilsætningsstoffer, der påvirker madens konsistens. De forhindrer bl.a. blandinger som olie og vand i at skille og bruges fx i margarine, yoghurt og dressinger.

  • Smagsfremmende stoffer

Tilsætningsstoffer, der modificerer en fødevares smag uden at tilsætte sin egen.

Kilder: www.altomkost.dk, www.isisfoods.dk, www.forbrug.dk.