Nyheder

Store bankers renter er raslet ned

Sidste år toppede Nordea og Danske Bank listen over bedste opsparingskon-ti. Nu roder storbankerne rundt langt nede på listen over de højeste renter. Man skal i stedet kigge efter små ban-ker, hvis man vil i nærheden af to procent og ikke har lyst til at binde pengene i årevis. Det viser statistik fra Mybanker.dk, skriver Politiken.

"Indlånsrenten er siden sommerferien raslet ned i de store banker. Mange har sat pengene i storbanker, fordi man har set dem som sikre. Det betyder, at de ikke behøver at have så høje renter mere," siger John Norden.

Stor forskel på renterne

Mens man i en lille bank som Helgenæs Sparekasse kan få 1,75 procent uden binding på indskud over 100.000 kroner, så giver Nordea blot 0,125 procent på deres Pluskonto. Nordea og Danske Bank giver dog 1,25 procent på henholdsvis Pluskonto Fri og Danske Netopsparing, men så må man leve med, at man ikke får noget i rente i måneder, hvor man hæver penge.

Vilkårene for privatkunder stemmer dermed overens med, hvordan renten for virksomheder har udviklet sig. Nationalbankens rentestatistik for oktober, som udkom torsdag, viser, at virksomheder får den mindst fordelagtige indlånsrente i landets største banker.