Nyheder

Blev afhørt om rovmord i 1987

Den 45-årige mand, som er sigtet for et drab og to voldtægter på Amager, har tidligere været afhørt i en anden drabssag. I 1987 fandt politiet ham interessant i forbindelse med et rovmord på en ældre kvinde. Den dengang 22-årige mand blev afhørt om drabet på en 73-årig kvinde i Valby.

"Der er en række sager fra slutningen af firserne og op igennem 90'erne, som er uopklarede. Den sag, du nævner, ligger i den omtalte bunke af gamle sager, vi kigger igennem.," siger drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl, til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet arbejdede den sigtede dengang som flyttemand - og det var netop flytningen for den ældre kvinde, der dengang gjorde ham interessant for politiet. Han blev dog aldrig sigtet i sagen.

Den 45-årige nægter sig fortsat skyldig i drabs- og voldtægtssager fra Amager, som han er netop er blevet sigtet for.