Nyheder

VIDEO: Anholdt for sexmord fra Amager

Den 45-årige mand, som politiet mener står bag et drab og to voldtægter på Amager, blev fredag aften undersøgt på retsmedicinsk institut i København.

Her blev den anholdte fotograferet, fik taget fingeraftryk og en ny dna-prøve.

Efterfølgende fortalte drabschef Ove Dahl til TV 2|NEWS, hvordan den anholdte var stille og rolig og frivilligt medvirkede, da han mandag blev kaldt til politigården.

Selvom politiet havde en "god mavefornemmelse" af at de havde fat i den rigtige mand, så måtte de lade ham gå igen, efter de havde taget en dna-prøve.

"Jeg er selvfølgelig med på at der godt kan være en lille risiko ved at lade ham gå igen. Han kunne gøre skade på sig selv eller andre. Men det har vi været klar over, og det har vi også haft med i vores overvejelser, at sådan måtte det være," fortæller Ove Dahl til TV 2|NEWS.