Nyheder

VIDEO: Mød verdens mest tatoverede mand

Han er muligvis den mest tatoverede mand i verden. Efter eget udsagn er 98 procent af Matt Gones krop dækket af tatoveringer.

Den farverige herrer arbejder på The Marathon Taverna Restaurant i Portland i USA, og her spærrer kunderne da også øjnene op, første gang de ser ham, men ellers føler han ikke, at de mange tatoveringer er et problem for ham i hverdagen.

"Ingen dømmer dig herude. De lader dig bare være dig selv," siger Matt Gone til CNN.

På benene har han en tatovering af et par, der dyrker sex i en Kama Sutra-stilling, ansigtet ligner et stort skakbræt, tungen er tatoveret og nu bliver det vildt: Matt Gones øjne er tatoveret. Ikke bare øjenlågene, men selve øjet. Han gjorde det selv med nål og farvelade. Det ene blåt det andet grønt. Det gjorde pænt ondt, oplyser han og vil ikke anbefale andre at gøre ham kunsten efter.

Skjult i de mange tatoveringer rundt om på kroppen er desuden 200 jokes.

Matt Gone siger, han lider af en sygdom, der gør ham ekstremt opmærksom på sin krop, men tatoveringerne får ham til at føle sig bedre til pas.

Men hvad synes chefen, Anestis Polizos, om sin lidt anderledes medarbejder?

"Matt har været her i fem år. Fremragende medarbejder. Kommer til tiden og laver rigtig god mad."

Hvad synes du om Matt Gones kropsudsmykning? Kom med din kommentar længere nede på siden.