Nyheder

Finanslov punkterer forskernes vilde idéer

Det Frie Forskningsråd skal beskæres med 153 millioner kroner. Det betyder 20 pct. færre bevillinger næste år. De vilde idéer har trange kår, lyder det.

De igangværende finanslovforhandlinger tyder på, at Det Frie Forskningsråd (DFF) beskæres med 153 millioner til næste år.

Det kan mærkes på bevillingerne, siger formanden for rådets bestyrelse, Jens Christian Djurhuus.

- Vi har altid skullet afvise ansøgere, men det bliver værre og værre. Finansloven 2011 vil betyde 15-20 procent færre bevillinger næste år, siger han.

Konsekvensen er, at der bliver mindre plads til forskernes vilde idéer, der kan give os den viden, vi ikke vidste, vi havde brug for.

- Vi er blevet mere konservative, erkender Jens Christians Djurhuus og understreger, at flertallet af ansøgernes projekter er støtteværdige, men det er altså kun en tiendedel af projekterne, der bliver til noget.

Politikernes prioriteringer har allerede slået gnister i forskningsverdenen.

Faktum er, den offentlige investering i forskning er steget med 40 procent siden 2004. Alligevel skriver DFF's fem faglige formænd, at "den fri forskning er blevet klemt i et omfang, som vil få konsekvenser for Danmark som vidensproducerende nation". Det fremgår af et brev sendt til Folketinget.

- Det er umuligt at forudsige, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og det er netop vores pointe, siger Djurhuus, hvis råd eksempelvis støttede forskerne bag iskerneboringerne på Grønland, der dannede grundlag for hele klimadiskussionen.

I erhvervsorganisationen DI mener man ikke, at regeringens prioriteringer skader fri forskning.

- Det er naturligt, at man drømmer om store opdagelser, men der skal jo også skabes arbejdspladser på den korte bane, siger forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.

- Væksten skabes primært uden for universiteternes mure, og den frie forskning er også afhængig af, at der skabes vækst nu, fortsætter hun.

/ritzau/