Nyheder

Lene Espersen skal sige undskyld

Lene Espersen (K) skal give en skriftlig undskyldning til Folketingets præsidium for at have svaret misvisende i folketingssalen i sagen om overbetaling til privathospitalerne. Det skriver flere aviser i dag.

De Konservative forhandler med Venstre og Dansk folkeparti om formuleringen af den undskyldning, som Lene Espersen skal give i et brev til Folketinget. I dag er Statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldt i samråd om sagen. I går gav hun en mundtligt beklagelse på tv.

Men en skriftlig beklagelse er ikke i sig selv nok, mener Dansk Folkeparti.

"Hun skal også have mulighed for at forklare sig på et samråd, så der ikke kan være nogen tvivl om, at hun mener det alvorligt, når hun siger, at hun vil respektere Folketinget," siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, til Jyllands-Posten.

Oppositionen er heller ikke tilfreds med en skriftlig undskyldning.

"Det er selvsagt ikke nok, fordi hele sagen har afsløret, at regeringen har indført en syg kultur i visse dele af centraladministrationen, som selvfølgelig skal undersøges til bunds," siger Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen til Jyllands-Posten.

Sådan lød det, da Lene Espersen undskyldte for sit afbud til Arktisk Råd i Canada.