Nyheder

VIDEO: Græskar på 250 kilo i Thy

Poul Sørensen i Snedsted i Thy har Danmarks måske største græskar i sin have.

Op mod 250 kilo mener Poul Sørensen, at flere at hans græskar vejer. Det håber han er nok til at sikre ham sejren, når den danske mester i Kæmpegræskar kåres i Tivoli den 16. oktober.

Poul Sørensens hemmelighed er en gødning af kaffegrums, puddersukker, kompost og vand.

Sidste års mester vandt med et græskar på 275,4 kilo, men den forsvarende mester stiller ikke op i år, da hans høst er slået fejl.