Nyheder

Patientklagenævn beklager ventetid

Mød familien Lassen, der har mistet deres far og ægtemand. Og hør direktøren for Patientklagenævnet beklage ventetiden på fem år.

I fem år har en familie ventet på at Patientklagenævnet skulle behandle familiens klage over den behandling deres ægtemand og far fik, da han tilbage i 2004 mistede livet på Gentofte Sygehus efter det, familien mener er en fejlbehandling.

Men Patientklagenævnet færdigbehandlede aldrig klagen. For da familien havde indsendt tilføjelser til udkastet til afgørelsen, som Patientklagenævnet havde bedt om, fik de derefter besked om at klagesagen var mere end fem år gammel og dermed forældet.

Ventetider i det offentlige

Har du oplevet lange ventetider i det offentlige system, vil vi gerne høre din historie.

Send den til os på 1234@tv2.dk.

"Man føler, at man bliver ført rundt i ring, og at man ikke kommer nogen vegne. Det er strengt at sige, men man føler sig som en pauseklovn," siger afdødes søn Jørgen Nimb Lassen.

Og hos Patientklagenævnet beklager man forløbet.

"Jeg kan ikke gøre andet end at sige, at det er jeg rigtig ked af, og at det beklager jeg," siger Peter Bak Mortensen, der er direktør til TV 2 | NYHEDERNE.