10 meter lang hval smadrer lystbåd
En 10 meter lang sydlig rethval smadrede i weekenden en lystbåd lige foran en fotograf i Granger Bay ud for Cape Town i Sydafrika.
Hvalen sprang op af vandet og ramte lystbåden, som brækkede masten.
Skarpe mastestykker rev hul i hvalen, så der efterfølgende lå spækstykker på dækket.
Efter angrebet svømmede hvalen væk, og myndighederne undersøger nu, om dyret blev provokeret inden angrebet.
Ingen personer kom til skade ved angrebet.