Nyheder

DF-mail: Homo'er skal have tæsk

Dansk Folkeparti har ved en fejl ud-sendt en intern e-mail, hvor en med-arbejder i pressetjenesten lufter for-domme mod bøsser og lesbiske.

En medarbejder i partiets presseafde-ling beskriver i en intern e-mail, som ved en fejl er sendt ud til en større kreds, at "de ekstremistiske homosek-suelles fraktionsgrupper skal have nogle tæsk (Jeg håber, de ikke kan lide den slags!)".

Ifølge Ritzau vil Dansk Folkeparti nu sige undskyld for mailen.

DF i homoparade

Anledningen til den kontroversielle mail er, at det har vakt forargelse blandt bøsser og lesbiske, at Dansk Folkeparti stiller op i dette års Homo Pride Parade.

Netop Dansk Folkeparti anklages af mange homoseksuelle og lesbiske for ikke blot at modarbejde deres rettigheder, men også for at forstærke fordommene mod minoriteten med udtalelser om, at de er "handicappede".

Uddrag af den kontroversielle email:

Kære alle,

.... og så har jeg her til morgen modtaget denne mail fra journalisten med de løse håndled.

Jeg vil lige tjekke hvad der ellers rør sig på omådet. DF skal ikke blive et indhold af bøssernes egen form for hatecrime i paraden. Jeg tror heller ikke det er en god ide, hvis vi i stilhed trækker os fra paraden. Melder vi fra, skal det have mediernes bevågenhed, og de ekstremistiske homoseksuelles fraktionsgrupper skal have nogle tærsk (Jeg håber de ikke kan lide den slags!)

Jeg foreslår, at vi lige 'holder øje'. Liselott, hvis du hører fra arrangørerne, må du meget gerne give mig besked. Måske de er lige så trætte af ekstremisterne, som vi er.

"Journalisten med de løse håndled"

I forbindelse med at journalist fra hjemmesiden www.xq28.dk har kontaktet medarbejderen, Helene MacCormac, for en kommentar til denne debat, videresender hun hans e-mail med ordene:

"... og så har jeg her til morgen modtaget denne mail fra journalisten med de løse håndled".

Vil gerne tilbagekalde meddelelsen

Helene MacCormac advarer i sin e-mail til blandt andre partiets pressechef Søren Søndergaard og sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt, mod, at Dansk Folkeparti i stilhed trækker sig fra paraden.

"Melder vi fra, skal det have mediernes bevågenhed", hedder det i e-mailen.

Blot fire minutter efter, at e-mailen var sendt ud, kom der en kortfattet ny besked fra Dansk Folkeparti: "Helene Katharina Maccormac vil gerne tilbagekalde meddelelsen "att. Liselott Blixt og Pia Adelsteen".