Derfor fejrer vi sankthansaften

I morgen tænder vi op i bålene - hvis vejret tillader det. Men de færreste af os ved vel egentlig, hvorfor vi fejrer Sankt Hans. Så her kommer de uvidendes guide til Sankt Hans.

Navnet på dagen kommer fra dengang Danmark var katolsk fra cirka år 1000 til år 1536.

Johannes Døberen blev ifølge Lukas Evangeliet født præcist et halvt år før Jesus - den 24. juni. Derfor blev det hans helgendag, og i folkemunde blev Sankt Johannes til Sankt Hans. Sankthansaften er den 23. juni, aftenen før Sankthansdag.

Den første i kilden

Traditionen med at tænde bål stammer fra 1600-tallet, hvor Sankthansbålet blev brugt til at fejre den danske midsommer.

Desuden troede man på, at naturkræfterne var ekstra stærke den aften. Derfor skulle man plukke lægeurter og dyppe sig i eller drikke af de hellige Sankthans-kilder, der havde en særlig helbredende kraft den aften.

Det bedste var, hvis man var den første ved kilden; så fik man mest af den helbredende drik. De næste der ankom, måtte så "nøjes" med den kraft der var tilbage, hvilket dog som regel også var nok.

Lerkrus og kludetræ

Skulle man drikke af kilden, skulle det ske af et lerkrus. Når man havde drukket af kruset, havde man overført sygdommen til kruset. Derfor skulle det knuses, så ingen andre fik sygdommen bagefter.

Ved mange kilder stod et kludetræ, hvor man kunne hænge bandager, der havde været viklet om for eksempel et sygt ben. Tanken var, at man på den måde kunne overføre sygdommen fra kroppen til træet.

Kunne man ikke selv komme til kilden, måtte man sende andre af sted med en flaske, så man kunne få bragt det hellige vand hjem til sig. Men så skulle man huske ikke at tage vandet med ind i huset, for så ville det straks miste sin hellige kraft.

Berømte kilder

Blandt de mest kendte kilder er Helene Kilde i Tisvilde, som blandt andet fik besøg af Christian den 4., Vor Frue Kilde i Karup, og Kirsten Pils Kilde nord for København.

Den blev efter sigende fundet af den unge pige Kirsten Pil en midsommernat 1583. Rygterne om dens helbredende kraft tiltrak store folkemængder, og med dem kom handlende og gøglere. Omkring 1770 gav Kong Christian den 7. en "kongelig bevilling til optræden", og stedet kendes i dag som Dyrehavsbakken - efter sigende verdens ældste forlystelsespark.

Hekse på bålet

Men det er ikke kun de gode kræfter, der er på spil Sankt Hans aften. Også heksene er ude den aften, på vej til Bloksbjerg. Bålet var dog ikke et henrettelsesbål, men skulle "kun" bruges til at skræmme heksene væk.

Skikken med at sætte en heksefigur er først blevet udbredt i starten af forrige århundrede, blandt andet efter en gruppe tyske indvandrere gjorde skikken kendt på Kolding-egnen.

Alligevel går tankerne tilbage til middelalderens hekseafbrændinger, når man ser halmfiguren brænde på bålet. I Danmark blev omkring 1000 mennesker brændt på bålet som hekse, før det blev forbudt. Den første i 1540 i Stege på Møn, og den sidste i 1693 på Falster.

Pas på Sankt Hans-ormen

For de unge giftemodne piger var der også fokus på Sankt Hans aften.

En pige, der plukker ni forskellige blomster og lægger dem under sin hovedpude, vil i drømme se sin tilkomne. Hvis hun sover over et underjordisk vandløb, vil hun også kunne se sin fremtidige ægtemand.

Til gengæld skulle de også passe på. Hvis en pige blev stukket af Sankt Hans ormen, blev hun gravid.

Midsommervisen

Traditionen med at synge Holger Drachmanns Midsommervise er også en af de nyere skikke.

Sangen stammer fra det populære skuespil "Der var en gang" fra 1887, og så vidt vides blev den først forbundet med Sankt Hans bålet, da man brugte den til en midsommerfest på Jelling Seminarium i starten af det 20. århundrede.

Vejret

Men det er flere gange blevet nævnt, at Thøger Larsens sommervise fra 1923 passer bedre til lejligheden.

'Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig'. For vejret den 23. juni er ofte en temmelig våd fornøjelse.

I år ser der dog ud til, at der bliver pillet ved traditionerne. Meteorologerne spår en stille og solring aften med vindstyrker fra svag til let vind.

(Kilder: Jyllands-Posten, De Bergske Blade og www.detsker.nu)