Nyheder

Arla vil lave ost på råmælk

Efter langvarig forskning og interne overvejelser vil mejerikoncernen Arla Foods, støttet af Mejeriforeningen, forsøge at igangsætte osteproduktion baseret på råmælk. Det vil sige mælk, der ikke er pasteuriseret, varmebehand-let på minimum 72 grader, og derfor i teorien uhindret kan overføre sin na-turlige aroma, bakterier med videre til osten.

Arla fremsendte i dag sin ansøgning til fødevaremyndighederne om lov til at starte produktion i større stil af ost baseret på råvarer, der ikke er varmebehandlet.

Det er velkendt, at ost lavet af råmælk giver en større risiko for infektioner i forhold til produkter, der er lavet af varmehandlet mælk. I Frankrig bliver gravide advaret mod at spise ost lavet af råmælk.

Chefen for udvikling af højkvalitetsoste i Arla, John Gynther, oplyser, at mejeribruget har været tilbageholdende med at søge om lov til at bruge råmælk.

"Men vi mener nu, at der er videnskabeligt grundlag for at sige, at der ikke er større risiko ved at spise ost baseret på råmælk end på pasteuriserede råvarer," siger John gynther.

Når mejerierne gerne vil bruge den ekstra rå råvare, skyldes det, at mælken derved kan give en afsmag i slutproduktet fra det miljø, som koen har stået i.

"Osten skal smage af vores klima," siger John Gynther.

Ost baseret på råmælk vil aldrig blive en stor artikel, men kan blive en eksklusiv ting på fine restauranter, mener John Gynther.