Adoption bliver svær for homoseksuelle

På trods af ny dansk lovgivning, der sikrer homoseksuelle par retten til at ansøge om adoption, er det tvivlsomt, om børnenes oprindelseslande vil tillade det.

Selvom loven nu tillader homoseksuelle par at adoptere, kan det i praksis blive yderst vanskeligt at få landene, hvor børnene kommer fra, med på idéen.

Med tirsdagens lovvedtagelse i Folketinget er homoseksuelle par i registreret partnerskab sikret muligheden for at adoptere danske børn. Hvis man vender blikket mod andre landes ventelister, er forholdene mere usikre.

- Det vil blive en stor udfordring at finde lande, hvor de homoseksuelle kan indgå på lige fod med andre, siger Marianne Wung-Sung, formand i DanAdopt, som formidler ansøgninger om adoption af udenlandske børn fra 15 forskellige lande.

- Lige nu har vi ikke nogle lande, som, vi med sikkerhed ved, kan sætte par af samme køn på venteliste på samme vilkår som andre, siger hun.

- Det drejer sig typisk om meget religiøse lande som Filippinerne og de lande, hvor vi arbejder med meget kristne organisationer. De har lister, hvor de prioriterer unge par af hvert sit køn.

I øjeblikket bliver næsten 600 udenlandske børn årligt adopteret til danske heteroseksuelle familier. Ventetiden på at få et barn er mellem halvandet og fem år.

Hos LGBT Danmark - landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner - er man klar over, at lovændringer og virkeligheden ikke altid går hånd i hånd.

- Vi er fortrøstningsfulde, men vi er også godt klar over, at når loven træder i kraft 1. juli, kommer der ikke til at vandre dusinvis af glade adoptivforældre ned ad gaden med deres små adoptivbørn, fordi sådan ser virkeligheden ikke ud, siger forperson i LGBT Danmark Hans Christian Seidelin.

Ifølge Hans Christian Seidelin sikrer loven, at Danmark tager et skridt mod fuld ligebehandling.

/ritzau/