Det bliver dyrt at give is til sommer

Solen har været gavmild mod danskerne i april, og sol får traditionen tro danskerne til at pible frem fra vinterskjulet og valfarte til landets iskiosker for at købe Champagnebrus, Kæmpe Læske og vaffelis med guf.

Men før du inviterer familien eller vennerne på is, skal du vide, at det kan gå hen og blive en bekostelig affære.

Faktisk er priserne siden 1980 steget med over 325 procent, hvilket er over dobbelt så meget, som andre forbrugsvarer er steget med i samme periode. Det viser en analyse, som cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, lavede i sommer.

"Jeg lavede den, fordi jeg selv studsede over, at sådan en ispind da var blevet utroligt dyr i forhold til for 20-30 år siden," siger Jacob Graven til nyhederne.tv2.dk.

Han erkender, at det ikke hører til dagligdagen for en cheføkonom i en stor dansk bank at analysere priser på ispinde, men det vidner måske om, at danskerne - høj som lav - godt kan lide is.

Kæmpe Læske burde koste 9 kr.

Faktisk er vi danskere - næstefter svenskerne og finnerne - Europas mest isspisende folk. Hver dansker spiser i gennemsnit cirka 10 liter is om året, og i netop april, maj og juni bliver 40 procent af det samlede salg, spist.

En af danskernes yndlingsispinde er Kæmpe Læske. Den populære sodavandsis kostede fem kroner i 1985 og burde egentlig kun koste ni kroner i dag, hvis prisen havde fulgt inflationen. Men til sommer kommer en Kæmpe Læske til at koste mindst 15 kroner. Men spørger man en af de største aktører på ismarkedet, skyldes de høje priser næsten alt andet end - prisen på isen.

"De danske ispriser i dag afspejler en lang række forhold: Øgede omkostninger til råvarer, logistik, transport, kvalitetskontrol, stigende konsumis-afgifter, grønne energiafgifter og øgede omkostninger i detailhandelen," siger salgsdirektør hos Frisko, Jakob Slatoorn Knudsen.

Salget af ispinde er faldet kraftigt

Den forklaring bakker cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank delvist op.

"Det kan godt give mening, at prisen er steget mere end de gennemsnitlige forbrugerpriser, da en stor del af prisen på stykis skal dække lønninger og derfor vil stige mere end de gennemsnitlige forbrugerpriser," siger Jacob Graven.

Måske kan et faldende salg også være en del af forklaringen på prisudviklingen. Danskerne køber nemlig ikke længere så mange ispinde og isvafler. Fra 1994 til 2008 faldt salget af såkaldt impulsis fra ni millioner liter til 3,9 millioner liter.

Is spiller en social rolle

Men det skyldes ikke, at danskerne er blevet trætte af is. Det samlede issalg i samme periode var nemlig nogenlunde stabilt. Vi gider blot ikke sætte tænderne i den bløde mellemvare, og samtidig har is fået end anden rolle end blot at være en forfriskning.

"Dét at spise is er også blevet en måde at være sammen på. Der er i høj grad et socialt element i dét at gå ned og købe en is i en isbar, fordi det ofte er noget, der bliver gjort sammen," siger ph.d.-stipendiat Heidi Boye fra Copenhagen Business School. Hun forsker blandt andet i forbrug som et socialt fænomen.

Hendes pointe illustreres af Paradis, der er en kæde af isbarer, der satser på hjemmelavet italiensk is af høj kvalitet. På få år er kæden vokset fra én isbar i Århus til 30 isbarer fordelt over hele landet.

Is minder om kaffe og chokolade

På den anden side er salget af pakker med discount-is i supermarkederne også steget. Supermarkederne kan tilbyde is til priser, der er langt under kioskernes priser.

"Sommerens ismarked går i to retninger. Der er lavprisprodukterne, som er is af en lidt dårligere kvalitet, men som er billigt, og det sælger godt. På den anden side er der is af høj kvalitet, hvor der måske er satset på f.eks. særligt gode mandler, mørk chokolade eller specielle pistache-nødder. Det, der sker på markedet for kvalitetsis, vil jeg sammenligne med det vi har set inden for kaffe- og chokolademarkedet, hvor man har haft succes med at at brande sig på nogle helt specifikke kvalitetsparametre," siger Michael Rene Jensen, der er fødevareingeniør på Professionshøjskolen Metropol.

Han er positivt overrasket over, at flere af isproducenterne brander sig på kvalitet og ikke på pris, når man tager den økonomiske krise i betragtning. Hos Frisko er man bevidst om at nå begge sider af markedet.

"Vi følger konstant forbrugerefterspørgslen og satser på at dække hele ismarkedet. Men det er helt grundlæggende for os, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Og det indebærer en konstant produktudvikling og raffinering af produkterne," siger Jakob Slaatorn Knudsen fra Frisko.

Det er givetvis en god strategi at forsøge at dække hele markedet fremover. Markedet er nemlig blevet meget mere fragmenteret end tidligere.

"Alle dem der handler i Meyers Deli - og andre delikatesseforretninger - er også villige til at give et større beløb for en is end en stor familie, der handler i Bilka og som ikke er vant til at gå ud og spise. De vil opleve det som en stor afskrivning at gå ned i Paradis Is og købe 3-4 is til 130 kroner," siger ekspert i forbrugeradfærd Heidi Boye.

Forbrugerrådet har tidligere kritiseret ismarkedet for at have for lidt konkurrence og for ens priser, men Konkurrencestyrelsen har undersøgt markedet og har intet at udsætte på branchen.