Askesky: Solstrålehistorier fra danskerne

Du kan blandt andet læse om en ung mand, der lånte en familie med baby penge til en lejebil.

Fik hjælp fra dansker i Barcelona

Her er en solstråle historie set med mine og min datters øjne.

Julie, min datter, bor til daglig i Spanien hvor hun læser spansk og arbejder ved siden af. I torsdags skulle hun til Danmark for hun var inviteret til optagelsesprøve på journaliststudiet på Syddansk Universitet i lørdags - men sådan blev det ikke.

Ingen fly og ingen busser og ingen tog, men Julie skal alligevel til Danmark, for hun har endnu et forsøg lørdag den 24. april på journalisthøjskolen i Århus.

Så med dystre udsigter til fly i luften, er dyre råd gode og ved et tilfælde finder vi TV 2`s mødested for strandede danskere - her sidder masser af strandede mennesker og skriver sammen for at finde biler, busser m.m., som kan transportere dem til Danmark.

MEN, der sidder også fastboende danskere i Spanien som bruger dag og nat på at finde transport til de strandede. Således fik Julie en busplads fra Malaga i dag kl. 10 00 sammen med 60 andre strandede danskere.

En stor tak til Heinz Irming@barcelonatoday.es (en dansker der bor i Barcelona)og tak til TV 2's kontaktside. Nu er Julie godt på vej til Danmark og har stadig mulighed for at starte på hendes drømmestudie. TAK

Med venlig hilsen

Jette Enevoldsen

Tre nordmænd og tre danskere fulgtes hjem

Min søn og svigerdatter skulle flyve hjem fra en "lille" firedages ferie fra London fredag aften - en ferie de havde planlagt, inden hun var så heldig at få et vikariat som jordemoder i Esbjerg.

For at hjælpe min søn og svigerdatter lagde jeg lørdag et indlæg på TV 2's hjemmeside om transport for to personer fra London mod Danmark. Søndag morgen blev jeg kontaktet af en anden strandet dansker, der forsøgte at samle seks personer til hjemtransport i en taxa.

Desværre var de sidste pladser væk, inden min søn nåede at give tilsagn. Til gengæld fik min søn et telefonnummer til vedkommendes selskab og så gentog historien sig: Kunne min søn skaffe seks personer til en taxa, ville chaufføren køre turen for 1900 kroner per person.

Så kl. 14 søndag kørte bussen fra London med tre nordmænd og tre danskere

Jytte Pedersen

Så kl. 14 søndag kørte bussen fra London med tre nordmænd og tre danskere og dernæst videre ombord på toget til Kolding.

Mandag klokken 6.44 meddelte min søn, at nu krøb han og kæresten til køjs i Esbjerg for at hvile, inden hun skulle møde på fødegangen i Esbjerg i sit helt nye job (skulle være mødt ind søndag), og han vil returnere til København i aften for at møde på arbejde tirsdag.

Tak for hjælpen!

Med venlig hilsen

Jytte Pedersen

Dansker møder amerikaner, der kender inder, der kender en i en lufthavn

Min 21-årige søn har de seneste syv uger rejst alene rundt i Thailand, Vietnam og Cambodja. Han skulle forlade Bangkok i aftes og mellemlande i Wien.

Som situationen så ud søndag, valgte han i stedet at tage til Kairo natten til mandag. I aftes sad vi så og var ved at booke en billet til Rom - den smuttede desværre for os. Og vi udsatte det hele til i dag.

Ved midnatstid her i nat ringede en amerikaner, som min søn havde mødt i Kairo, og spurgte, hvordan det gik med at få en billet til Europa. Da amerikaneren hørte, at Lars endnu ikke havde fundet noget, kontaktede amerikaneren omgående en inder, bosat i Kairo. Denne kendte en person, som arbejdede i lufthavnen i Kairo. Og i løbet af ingen tid, blev min søn hentet i bil af inderen og amerikaneren, der blev skrevet billet ud på en internetcafe, hentet bagage og checket ud fra hotellet, og til sidst blev min søn kørt i lufthavnen - om natten i Kairo. Min søn ville så give dem resten af sine egyptiske penge. Men nej - de skulle sandelig ingen penge have.

Min søn ville så give dem resten af sine egyptiske penge. Men nej - de skulle sandelig ingen penge have.

Inga Dalsgaard

Og midt i nat fløj min søn så fra Kairo til München, hvor der åbenbart lige var et hul i askeskyen.

Han er nu på vej hjem i tog fra München. Og ventes at ankomme til Århus kl. 22.11 i aften.

Ja se det var i sandhed en rigtig solstrålehistorie - fra den virkelige verden. Helt fantastisk.

Med venlig hilsen

Inga Dalsgaard

Nåede hjem til fødselsdagsgaver, kagemand og mormors flæskesteg

Her er endnu en solstrålehistorie om mennesker, der er villige til at hjælpe andre.

Min familie og jeg (mand og datter som fyldte otte i søndags) strandede i torsdags i Schiphol-lufthavnen i Holland på vej hjem fra 14 dages skøn ferie i Californien. Vores fly blev aflyst ca. halvanden time inden vi skulle lette fra Schiphol. SURT!!

I to døgn var vi strandet i lufthavnen, hvor vi sov på feltsenge i en af afgangsterminalerne og måtte leve af de skinke/oste-sandwich, som lufthavnen serverede morgen, middag og aften. Vi havde ikke været i bad i flere døgn og en tandbørste måtte vi selv investere i.

Med en datter som var dybt ulykkelig over måske ikke at kunne komme hjem og fejre sin fødselsdag og lange udsigter til at kunne komme ud at flyve, var det super dejligt at opleve, hvordan andre trådte til, for at vi kunne komme hjem.

Så da klokken rundede midnat, sang vi fødselsdagssang for vores datter midt på den tyske autobahn

Anne_Mette Kruse

I forbindelse med sit arbejde har min mand en del internationale kontakter. Én af disse bor i udkanten af Amsterdam. Lørdag formiddag hentede han os ved lufthavnen og kørte os de ca. 230 km til Tyskland. Her blev vi sat af i en lille hyggelig by, hvor vi ventede på at min bror og svigerinde kom fra Midtjylland for at hente os.

Så da klokken rundede midnat, sang vi fødselsdagssang for vores datter midt på den tyske autobahn. Vi var hjemme kl 2.45 natten mellem lørdag og søndag. Så vores datter nåede hjem til fødselsdagsgaver, kagemand og mormors flæskesteg.

Det synes jeg er en solstrålehistorie.

Med venlig hilsen

Anne-Mette Kruse

Lejebilen stod klar, men Visakortet var spærret

Denne historie er virkelig en af de super gode.

Min mand, datter på ti måneder og jeg var strandet i Paris, og skulle have været hjem i torsdags, da vi fik en sms fra min mor om, at Kastrup var lukket.

Hvad gør man så? Vi gik tilbage til hotellet og fik booket os ind til en ekstra nat, og så begyndte vi at ringe til Danmark. Vi var så så heldige, at mine forældre fik fat i en lejebil via FDM, som vi så kunne hente i CDG lufthavnen fredag kl. 12.00, så vi kunne kører hjem.

Da vi næste dag kommer ud til lufthavnen, stiller vi os så i denne lange kø for at få fat i vores bil. Da vi kommer frem til disken går alt som det skal, lige indtil at vi skal betale, og jeg giver dem mit Visa kort: SPÆRRET... Vi bliver en smule nervøse, for vi vidste, at der var penge på kortet, og vi havde selvfølgelig ikke et andet med. Vi begyndte så at ringe til Danmark, for at mine forældre kunne ringe til banken for at få styr på det hele.

Lige pludselig er der så en ung mand, der står i køen ved siden af, som er ved at betale for sin egen bil, der spørger os, hvor vi bor. Vi svarer, at vi bor i Odense, og han svarer så, at han gerne vil låne os pengene for "i skal jo hjem med jeres barn". Der er ikke mange mennesker, der tænker på andre i sådanne situationer, men det gjorde Martin Sørensen fra Valby. Var det ikke for ham, var vi ikke kommet hjem den dag. Efterfølgende har vi talt med ham, og han var kommet i tanke om, at han da skulle have lånt os penge til benzin.

Vi klarede den hjem til Odense og fandt ud af, at kortet var spærret, fordi at man jo "kun" kan hæve 15.000 om ugen. Vi fik det dog åbnet igen.

Endnu en gang takker vi Martin af hele vores hjerte. Vores helt i en kaotisk situation.

Venlig hilsen

Susanne fra Odense