Nyheder

Har du fundet kørelejlighed hjem til Danmark?

Tusindvis af danskere har været strandet i udlandet siden flere europæiske luftrum ét efter ét lukkede i torsdags, da den islandske vulkan begyndte at røre på sig.

Siden har flere end 600 danskere - i skrivende stund - været inde på et mødested, som TV 2 har oprettet til strandede danskere, så de kan komme i kontakt med hinanden.

Også på TV 2 NYHEDERNES profil på mødestedet Facebook har der været hektisk aktivitet. Og det er lykkedes for flere at finde hinanden - blandt andet Pias søster, der - under brugernavnet pips7113 - skrev denne efterlysning:

"Jeg har en søster og hendes veninde, som ankommer til Hamburg Banegård omkring 00.20 i aften. De mangler transport derfra og til Odense. Er der nogen som skal denne vej, må I meget gerne kontakte mig på tlf. Håber der er nogen som er på vej retur til DK."

4,5 time senere skrev Pia:

"Min søster har nu fundet kørelejlighed, så jeg takker mange gange for jeres hjælp."

Er du én af solstrålehistorierne, så hører vi gerne din beretning: Send en mail til 1234@tv2.dk