Flyvevåbnet afviser eftersøgninger

Siden den islandske sky af vulkanaske lammede flytrafikken i går har flyve-våbnet tre gange sagt nej til tre an-modninger om hjælp. Kun hvis der står liv på spil, går helikopterne i luften.

"Hvis helikopterne flyver, så sætter jeg reelt besætningens liv på spil. Og det gør jeg kun, hvis der er en meget vægtig grund til det, siger generalma-jor Henrik Damm, der er chef for Flyvertaktisk Kommando i Karup.

Han skal vurdere hver enkelt anmodning fra hospitaler, politi og redningsvæsen over hele landet.

Sagde nej til dement kvinde

Da en dement kvinde forsvandt natten til i dag i Slagelse, sagde flyvevåbnet nej til at gå på vingerne - alene af den grund, at helikopternes særlige varmefølsomme kameraer alligevel ikke ville være til nogen hjælp inde midt i en by.

Drivende surfbræt og tom kano

Og i eftermiddags sagde man også nej to gange, da der blev fundet henholdsvis et drivende surfbræt nær Ringkøbing og en tom kano ved Haderslev.

Normalt styres redningshelikopterne fra forsvarets fælles redningscentral i Århus, men på grund af askeskyen, skal det nu i hvert enkelt tilfælde vurderes af chefen for Flyvertaktisk Kommando, om der skal flyves.