Løkke langer ud efter Lauritz.com

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kritiserede på sit ugentlige presse-møde, at auktionshuset Lauritz.com har afvist at sælge et af tegneren Kurt Westergaards værker i forbindelse med en auktion, arrangeret af "Go'morgen" og "Go'aften Danmark", til fordel for ofrene i Haiti.

"Jeg skal ikke diktere hvilke auktions-huse, der sælger hvilke kunstværker, men jeg vil meget gerne advare mod den slags selvcensur," sagde Løkke. Han sagde samtidig, at terrortruslen mod Danmark er reel, og at vi må passe på med, at vi ikke kommer til at leve vores liv i angstens skygge.

Statsministeren sagde desuden, at hans kritik af auktionshuset er rettet mod tendensen til selvcensur mere end den er rettet mod Lauritz.com.

"Det er ikke vores værdi, at vi i angst og desperation begynder at stigmatisere de personer, der har allermest brug for vores hjælp," sagde statsministeren.