Dokumentar: Loch Ness-uhyret er død
Et nyt dokumentarprogram har erklæret Skotlands berømte Loch Ness-uhyre - som de fleste aldrig har troet på faktisk eksisterer - for død. Det skriver Telegraph.co.uk.
Det sker, fordi uhyret kun er blevet spottet én gang sidste år. Alligevel afviser formanden for den officielle Loch Ness-fan klub - Gary Campbell - at uhyret er afgået ved døden.
"Lokal mand er troværdigt vidne"
Loch Ness blev angiveligt spottet den 7. juni 2009 af det, som Gary Cambell kalder, "et troværdigt vidne."
"Det var en lokal mand, som ved, hvad Nessie ikke er såsom slipstrøm fra en båd, vragrester på søen eller sæler om sommeren. En lokal person ved, hvordan disse ting på vandet ser ud," siger han.
Kun en observation er ikke nok til officielt at erklære Nessie for død, mener han.
"For 10 år siden fik vi rapporter om masser af gode observationer, men de sidste to-tre år har det været småt med observationerne. Der er pinligt at sige højt, hvis man har set Nessie. Det første folk siger er: "Har du fået en drink?", siger han.
Nessie holder bare hovedet under vandet
Gary Cambell håber, at flere vidner træder frem - også af hensyn til turismen i området:
"Om du tror på Nessie eller ej, så er Loch Ness-uhyret en af de vigtigste turistattraktioner vi har. Måske holder Nessie bare hovedet under vandet," siger han.
Komedie-stjerne så buer
Der har været flere tvivlsomme Nessie-observationer sidste år, bl.a. fra Vicki Michelle, der er kendt fra komedieserien "Allo, Allo."
I maj fik båden, som skuespilleren befandt sig på, sonarkontakt med fem mystiske buer i vandet.