Diplomater til kongelig nytårskur
Dronning Margrethe, prinsgemalen og kronprinsparret holder traditionen tro i dag to nytårskure på henholdsvis Amalienborg og Christiansborg.
Først kom turen til Højesterets dommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet, der i en lind strøm ankom til Christian VII's Palæ.
Lige nu er den kongelige familie vært for en nytårskur for diplomatiet i Danmark på Christiansborg Slot, hvor dronning Margrethe holdt en tale.
Den kongelige familie var den 1. januar også vært for den traditionsrige nytårskur for regeringen og særligt indbudte.