Nyheder

Lars Hedegaard politianmeldt

Det skal have konsekvenser, når man udtaler, at muslimer blandt andet voldtager deres piger.

Det har derfor fået læge og næstformand for Århus Kommunes Integrationsråd, Yilmaz Evcil, til at melde Lars Hedegaard, der er kommet med de kontroversielle udtalelser, til politiet.

Han har også meldt folketingsmedlem Søren Espersen fra Dansk Folkeparti for racisme, da han har givet Lars Hedegaard ret i hans udtalelser om muslimer.

Også i Trykkefrihedsselskabet har udtalelserne vakt harme.

Naser Khader har valgt at trække sig fra Trykkefrihedsselskabet, mens den markante præst Katrine Lilleør kræver, at Lars Hedegaard skal trække sig fra formandsstolen. Hvis det ikke sker, siger hun selv farvel.