Nyheder

Hvad er klimaaktivisternes problem egentligt?

Når der frem til den 18. december afholdes klimatopmøde i København vil op til 18.000 mennesker fra 192 lande deltage i selve mødet. Det er ministre og embedsmænd fra landenes regeringer, repræsentanter fra NGO'er og pressefolk fra hele verden.

Men derud over vil tusindvis af aktivister og demonstranter også finde vej til København under topmødet. Faktisk anslås det, at helt op mod 10.000 aktivister alene fra udlandet vil komme til byen for at vise deres utilfredshed med klimatopmødet, COP 15.

Nogle af aktivisterne vil give udtryk for deres synspunkter gennem fredelige, planlagte demonstrationer, mens andre er klar til at gå langt mere drastisk til værks og truer med bål og brand i gaderne.

Men hvem er aktivisterne egentligt? Og hvorfor er klimaaktivister sure over, at verdens lederes mødes for at prøve at skabe en aftale til fordel for netop et bedre klima?

Aktivister: Det er bare ikke godt nok

Fælles for aktivisterne lige fra Greenpeace til de mere ekstreme og militante aktivister er, at de overordnede set alle er utilfredse med, at der ikke ser ud til at komme et håndfast resultat ud af COP15 forhandlingerne. Hvordan den problemstilling så skal gribes an, er der forskellige syn på.

Ifølge René Karpantschof, ekspert i kollektive aktioner ved Københavns Universitet, kan man inddele aktivisterne i tre grupper.

Klassens pæne drenge

Der er de helt fredelige og lovlydige aktivister, som udgør den største gruppe, og som inkluderer flere af de store NGO'er.

Vi vil gerne vise politikerne, at det ikke er befolkningen, der sætter en stopper for en ambitiøs aftale, men manglende politisk mod

Birgitte Lesanner, Greenpeace

Mange af dem vil møde talstærkt op til den store demonstration den 12. december. Blandt dem er Greenpeace. De har selv repræsentanter med ved det store mødebord, og deres aktiviteter har hovedvægt på fredelige demonstrationer, oplysningskampagner i Bella Center og Københavns Lufthavn. Målet med aktiviteterne er at lægge et pres på politikerne for at få den bedst mulige aftale i hus.

"Vi vil gerne vise politikerne, at det ikke er befolkningen, der sætter en stopper for en ambitiøs aftale, men manglende politisk mod," siger Birgitte Lesanner, presseansvarlig hos Greenpeace.

"Verdens ledere har et kæmpe ansvar, for vi kan stadig godt nå at gøre noget, hvis vi tager videnskaben alvorligt. Vi skal undgå politisk spin og fnidder, og vi skal ikke gå på kompromis med videnskaben," siger hun.

Civil ulydighed er nødvendig

Den anden gruppe af aktivister er de ikke-voldelige, som går ind for civil ulydighed. De er især repræsenteret af netværket Climate Justice Action.

Vi er klar over, at politiet vil prøve at stoppe os - eventuelt med vold. Vi svarer ikke med vold, men det betyder ikke, at vi går, bare fordi de bliver voldelige

Tannie Nyboe, Climate Justice Action

"Vores budskab er, at vi skal have strukturelle ændringer i samfundsordenen for at redde klimaet. Vi har klare grænser, men vi har også et politisk mål, og vi mener, at civil ulydighed er en nødvendighed," siger pressetalsperson for Climate Justice Action (CJA), Tannie Nyboe.

CJA har blandt andet planer om at forstyrre forhandlingerne i Bella Center og at blokere Københavns Havn.

"Vi vil sætte fokus på de virkelige problemer så som Vestens overforbrug og ubæredygtige produktion. Vi går på gaden, fordi vi ikke mener, at forhandlingerne løser noget, og der skal radikale ændringer til. Lige nu er forhandlingerne domineret af de lande, der har den største forurening, og de tager ikke problemerne seriøst, så løsningerne skal i stedet komme fra de sociale bevægelser," siger Tannie Nyboe.

Hun understreger, at det er vigtigt for CJA, at folk ikke kommer til skade, selv om hun er klar over, at demonstranterne udsætter sig selv for en vis fare ved at gribe til civil ulydighed.

"Vi er klar over, at politiet vil prøve at stoppe os - eventuelt med vold. Vi svarer ikke med vold, men det betyder ikke, at vi går, bare fordi de bliver voldelige," siger hun.

Klar til bål og brand i gaderne

Den sidste gruppe af aktivister er de mere militante. Til denne gruppe hører aktivisterne fra Never Trust A Cop (NTAC).

De melder ikke klart ud, hvordan de vil handle, men deres opfordringer ledsages af billeder af bål og brand i gaderne

René Karpantschof om aktivisterne fra Never Trust A Cop

"Du har et valg! Lad din stemme blive hørt og nægt at blive ført til truget. Bliv i byen. Vælg dit eget område og din egen måde at protestere på. Vi har brug for alle former for aktioner for at opnå forandring," skriver NTAC på sin hjemmeside.

"De melder ikke klart ud, hvordan de vil handle, men deres opfordringer ledsages af billeder af bål og brand i gaderne," forklarer René Karpantschof med henvisning til en video, der viser en række billeder fra optøjerne på Nørrebro under rydningen af ungdomshuset.

Den gruppe vil især være præget af helt unge mennesker. Men det er en fejl at tro, at der bare er tale om ballademagere, som ser deres snit til at lave rav i den.

"De fleste demonstranter mener det virkeligt. De kommer lang vejs fra, og de sætter meget på spil og investerer meget, så man må gå ud fra, at de brænder for sagen," siger han.

Et klar signal til politikerne

Hvilke typer af aktioner der har den største effekt - om nogen overhovedet - vil René Karpantschof ikke spå om.

"Men samlet set betyder alle demonstrationerne, at det står klart, at der er en kritik af topmødet. Det sender et signal om, at der er mange kræfter, der vil have mere radikale løsninger på bordet, og det skaber et vist pres på politikerne. Om det så ændrer noget, er svært at sige. Det vil tiden vise," siger han.