Mordoffer viste sig at være 2000 år gammel
Politiet kan nu med god samvittighed henlægge en formodet drabssag fra Ramløse i Nordsjælland, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Her stødte en sommerhusejer i foråret ind i nogle velbevarede menneskeknog-ler, da han gravede ud til en udbyg-ning. Han kontaktede straks politiet, fordi han troede, at det var et mordoffer, han var stødt ind i.
Politiet mørklagde sagen, mens nogle af knoglerne kom til undersøgelse hos retsmedicinerne på Patologisk Institut.
Knoglerne kommer fra en mand i 30-50 års alderen, men sagen egner sig mere for en arkæologisk undersøgelse end en kriminalteknisk, lød det fra retsmedicinerne.
Ældre end Jesus Kristus
Gilleleje Museums arkæologer har nu fået resultatet af nogle kulstof 14-analyser, der er lavet af knoglerne, og daterer skeletdelene til at stamme fra cirka 200 år før Kristi.
"Det er usædvanligt at finde knogler fra den periode, fordi døde mennesker normalt blev brændt. At knoglerne er så velbevarede skyldes et stort indhold af kalk i de sandlag, hvor de blev fundet. Der kan muligvis være tale om en ofring," siger arkæolog Tim Grønnegaard.