Nyheder

Becker-sag nu et regeringsproblem

Regeringen kommer nu til at stå med he-le problemet i sagen om klimaminister-ens chefforhandler, Thomas Becker.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell efter at klimaminister Connie Hedegaard (K) er inhabil og sagen er overdraget til justitsministeren.

"I stedet for at være en isoleret sag i Klimaministeriet vokser sagen nu til at være en regeringssag, når Brian Mik-kelsen overtager ansvaret. Og det gør ikke sagen lettere, for Folketinget vil til bunds i denne her sag," siger Hans Engell.

Endnu mere mystisk

Han mener, at Hedegaards inhabilitet gør sagen endnu mere mystisk.

"Det understreger, at der er noget mystisk i sagen, netop fordi Becker og hun kender hinanden. Hvis det blot drejede sig om bilag, burde de have kunnet tale ud om sagen, inden det nåede så vidt," siger han.

"Hun trækker sig sent"

Hans Engell undrer sig også over, at Connie Hedegaard først fortæller om sin inhabilitet, efter at sagen har rullet i flere dage.

"Det er underligt, at ministeren ikke straks, da sagen kommer op, meddeler, at hun træder ud af sagen. Hun deltager blandt andet i et stort interview på Danmarks Radio for nogle dage siden, hvor hun kunne have sagt det. Det er først da sagen ruller politisk, at hun trækker sig, siger Hans Engell.

Hvis det blot drejede sig om bilag, burde de have kunnet tale ud om sagen, inden det nåede så vidt

Hans Engell

"Det kan være fordi, det ikke er hendes eget ønske, men hendes departementschef, der har gjort hende opmærksom på problemstillingen," vurderer Engell, der kalder beslutningen om inhabilitet "nødvendig", fordi det blandt andet kan give problemer, hvis Thomas Becker vender tilbage med en sag imod ministeriet.