Følg Kaj Guldbechs sidste rejse
Advarsel - stærke billeder
Den kræftsyge Kaj Guldbech havde et ønske - nemlig at få lov at dø i stedet for at skulle lide yderligere. Det kunne han ikke få lov til her i Danmark, hvor aktiv dødshjælp er forbudt.
Aktiv dødshjælp er til gengæld lovlig i en række europæiske lande som Belgien, Luxembourg, Holland og Schweiz. Derfor besluttede Kaj Guldbech sig for at tage til Schweiz - og gennemføre det selvmord, han flere gange tidligere har forsøgt at begå - uden held.
TV 2 Nyhedernes reporter og fotograf fulgte med Kaj de 1.200 kilometer fra Viby ved Århus til Zürich i Schweiz.
Kaj Guldbech ønskede, at TV 2 Nyhederne tog med på turen.