Nyheder

Jager spindoktor for araber-bog

Forsvarsminister Søren Gade er nu gået med til, at computere i hans eget mini-sterium og i forsvaret skal undersøges for at finde den person, som lækkede en arabisk oversættelse af den tidlige-re jægersoldat Thomas Rathsacks bog Jæger - i krig med eliten til B.T.

Det skriver Politiken, der erfarer, at der specifikt er blevet bedt om at få undersøgt Gades egen pressechef, Jacob Winther, og hans computere i ministe-riet.

Bogen er oversat med et computerpro-gram og teksten beskrives som volapyk.

"Det bliver meget vidtgående, og det kan ikke komme bag på nogen, hvis pressechefens computere også er en del af en sådan undersøgelse," siger Socialdemokraternes forsvarspolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen til Politiken.

Dermed kan sagen få konsekvenser for medarbejdere i Forsvarsministeriet, hvis de selv har været indblandet i lækagen:

"Der kan være nogen, der har røbet noget, hvor de har brudt deres tavshedspligt, og så skal de ned i byretten. Det kan også være, at ministeren har været rodet ind i det sådan, at han ikke rigtig kan forsvare sin stilling. Men alt det er hvis og hvis," siger professor i offentligt ret på Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen.