Nyheder

Oprah Winfrey landede i nat

Den amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey landede i nat i Københavns lufthavn. Det skriver eb.dk.

Oprah bor på Hotel D'Angleterre på Kongens Nytorv i hjertet af København. Hun tjekkede ind på hotellet kort efter midnat.

Oprah Winfrey vil producere en halv times tv om Danmark, mens hun er her i landet i anledning af IOC-mødet.

Programmet skal forklare Oprahs seere, hvorfor vi danskere angiveligt er det lykkeligste folkefærd i verden.

Årsagen er, at Oprahs nærmeste folk - på en slags rekognosceringstur til København - "faldt for Danmark".