Nyheder

Obama: Meget glad for at være her

"Jeg er meget glad for at være her. Vi har meget, vi skal nå, og jeg vil ikke tage noget for givet, så nu vil jeg gå hen og snakke med nogle af dem, der stemmer."

Sådan sagde USA's førsteda-me, Michelle Obama, til den fremmødte presse, da hun ankom til Hotel Marri-ott i København.

Inden Michelle Obama gik videre, fik hun dog også lige fortalt, hvorfor Chicago skal være værtsby for De Olympiske Lege i 2016.

"Chicago er en vidunderlig værtsby, dejlige mennesker, gode faciliteter. Byen kender til sport, og gæstfriheden er som ingen andre steder."

Senere i aften deltager Michelle Obama i en reception på Hotel Admiral, hvor Chicagos borgmester, Richard Daley, er vært. Hele Chicago-delegationen er inviteret, herunder også Oprah Winfrey.

Kort stop på ambassaden

Michelle Obama havde kort forinden gjort stop på den amerikanske ambassade på Østerbro på vej mod Hotel Marriott på Kalvebod Brygge i København.

En del tilskuere indfandt sig overfor ambassaden på Dag Hammarskjölds Allé, men de fik ikke meget at se, da kortegen kørte direkte ned i parkeringskælderen under bygningen.

Senere i aften deltag-er Michelle Obama i en fest for den amerikanske delegation på spillestedet Vega.