Nyheder

Barack Obama kommer til København

Præsident Barack Obama kommer til IOC-topmødet i København på fredag. Det oplyser Det Hvide Hus.

Talskvinden Valerie Jarrett oplyser over for AP, at præsidenten flyver hjemmefra torsdag for at slutte sig til sin kone. Obama bliver dermed den første præsident i USA's historie, der går så aktivt ind i at få De Olympiske Lege til landet.

Ifølge Det Hvide Hus skal Obama mødes med den danske statsminister Lars Løk-ke Rasmussen (V) - det er dog ikke blevet bekræftet af Statsministeriet.

Michelle Obama lander onsdag

Præsident-fruen Michelle Obama har allerede tidligere meldt sin ankomst - hun lander i København på onsdag og får altså nu selskab af sin mand to dage senere.

På topmødet får den amerikanske præsident mulighed for at hilse på en lang række statsleder, kongelige og sportsstjerner.

Lula giver Obama kamp til stregen

Listen over deltagere tæller bl.a. nav-ne som Oprah Winfrey, fodboldlegenden Pelé, basketstjernen Michael Jordan, den spanske kong Juan Carlos, og den brasilianske præsident Lula, der har lovet at givet Barack Obama kamp til stregen:

"Det her er en kamp. Og hvis vi ikke vinder, så må vi forberede os til den næste."

På topmødet bliver det afgjort, hvilken by der skal være vært for OL i 2016 - valget står mellem Barack Obamas hjemby Chicago i USA, Rio de Janeiro i Brasilien, Tokyo i Japan og Madrid i Spanien.