Nyheder

DF: Klima er ny udlændingepolitik

Det vil gå med klimapolitikken, som det gik med udlændingepolitikken, ef-ter VKO i 2001 fik flertallet i Folke-tinget: De andre partier vil langsomt, men sikkert indtage samme holdning som Dansk Folkeparti. Det mener partiets formand, Pia Kjærsgaard.

"Den her klimadebat kan jo godt ende lidt hen af udlændingedebatten, hvor folk måske har ventet lidt på det her budskab," siger Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkeparti har flere gange kritiseret regeringen for at have det forkerte fokus på klimaet.

Mange har samme synspunkt

Pia Kjærsgaard drager klare paralleller mellem den nuværende debat om klimaet, til hvordan udlændingedebatten stille og roligt blev ført på Dansk Folkepartis præmisser.

"Man må jo bare konstatere, at det var nøjagtig det samme med udlændingedebatten, og man må bare konstatere, at en meget stor del af den danske befolkning har nøjagtig det samme synspunkt," siger Pia Kjærsgaard.