Mor til soldat: Mangel på respekt
Moderen til en dansk soldat, der har været udsendt seks gange, er forarget over, at Politiken har offentliggjort den tidligere jægersoldat Thomas Rath-sacks bog "Jæger - i krig med eliten."
"Det er mangel på respekt for soldater-ne og de pårørende, at man vælger at trykke bogen nu til trods for, at der er en anmodning fra Forsvaret om at få den stoppet," siger Ditte Knudsen.
Hun er kontaktperson for de pårørende til de godt 500 udsendte soldater fra Aalborg Kaserne, og hun har det sene-ste døgn oplevet en telefonstorm.
"Politiken vægter ytringsfrihed højere"
Pårørende til de udsendte soldater er nemlig bekymret for deres sikkerhed på grund af bogen:
"Der er tidligere trykt flere bøger, som har omhandlet soldaternes missioner, hvor ikke der er blevet forsøgt at nedlægge fogedforbud, så når der bliver sagt, at det her er med fare for vores soldater, så tror jeg på, at det er rigtigt," siger hun.
Hun står nu tilbage med en undren over, at Politiken - efter hendes mening - vægter ytringsfriheden højere end forsvarets advarsel om soldaternes sikkerhed.