Nyheder

Michelle Obama kommer til Danmark

Michelle Obama kommer til København i forbindelse med IOC-kongressen, der finder sted i København i starten af oktober. Her skal hun stå i spidsen for den delegation, der skal forsøge at påvirke IOC's medlemmer til at vælge Chicago som OL-værtsby i 2016 på bekostning af Madrid, Rio og Tokyo.

Ifølge berlingske.dk tikkede bekræftel-sen på hendes besøg ind hos Lars Løkke Rasmussen her til aften. Det har længe været diskuteret, om præsident Obama ville dukke op til kongressen. Ifølge Chicago Suntimes har Obama dog i aften meddelt, at han nok ikke kommer.

Sundhedsreform spøger

Chicagos egen borgmester Richard M. Daley, sagde tidligeré i år til tv-statonen CBS, at Obama "med sikkerhed" kommer til København. Men ifølge the Chicago Suntimes ringede præsidenten altså for kort tid siden og sagde, at han i stedet sendte sin kone. Det skyldes, ifølge Chicago Suntimes, at han ikke tør rejse ud af landet, hvis den meget omtalte sundhedsreform ikke er på plads. Det ringede Obama i dag og fortalte Chicagos borgmester.

Der er ifølge politiske iagttagere dog også den mulighed, at Obama i stedet vælger at komme til klimatopmødet i december.

Brasiliens præsident Lula da Silva har meldt sin ankomst. Det samme har Spaniens konge Juan Carlos. Desuden har Japans kronprins og landets nye premierminister Hatoyama bestilt hotelværelse i hovedstaden.