Nyheder

Gravide skal næppe H1N1-vaccineres

Når H1N1-vaccinen bliver godkendt til oktober, så bliver gravide næppe til-budt at blive vaccineret mod influenza A, fordi ulemperne er større end forde-lene. Det oplyser Else Smith, der er chef for Sundhedsstyrelsens center for forebyggelse, til nyhederne.tv2.dk

"Vi tager endelig stilling til, om de gravide skal vaccineres, når vaccinen er ved at være klar. Der kan komme ny viden, men ud fra hvad vi ved lige nu, skal de gravide ikke vaccineres," si-ger Else Smith. Sundhedsstyrelsen har ellers tidligere meldt ud, at gravide vil få tilbudt vaccinen.

Det skyldes blandt andet, at en graviditet lægger pres på luftvejene og dermed øger risikoen for luftvejsinfektioner, hvis man bliver smittet med influenza.

Anbefaling kan nå at ændre sig igen

En anden grund til, at gravide nu alligevel ikke skal vaccineres er, at man ikke kender influenza A-vaccinens bivirkninger for fostre, siger Else Smith:

"Vi tror ikke, at vaccinen vil give nogle skader på fostre, men for en sikkerheds skyld vil de gravide ikke blive tilbudt vaccinen," siger Else Smith.

Hun understreger, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan nå at ændre sig igen, inden vaccinen bliver klar til oktober.

"Med den viden vi har lige nu, hæl-der vi til, at vi ikke tilbyder vacci-nationen til gravide. Der skal være en balance i forhold til det, man vacci-nerer imod, og influenza A ser mere og mere ufarlig ud," siger Else Smith.

"Vi bliver klogere hver dag"

Kan du forstå, hvis de gravide er forvirret over, hvorvidt de skal lade sig vaccinere?

"Sådan er det jo i en kriseberedskabs-situation. Vi vil meget gerne give klare svar, men det er dét en pandemi betyder: Vi bliver klogere hver dag. Vi svarer på spørgsmål ud fra det, vi ved lige nu - fire uger senere giver vi måske ikke det samme svar. Det er ikke fordi vi skifter mening, men fordi verden bliver klogere," siger Else Smith.

Hun understreger, at der kan være enkelte gravide, der stadig vil blive tilbudt vaccinen, f.eks. gravide med diabetes.

De gravide er stadig en del af den risikogruppe, der vil blive testet for H1N1, hvis man har symptomer på influenza - det bliver influenza-ramte udenfor risikogruppen ikke.