Nyheder

USA: Rumfærgen Discovery sendt op

De syv besætningsmedlemmer fik sent i aftes en perfekt start på deres tur med Rumfærgen Discovery til den Internationale Rumstation.

Discovery, som denne gang har en svensk astronaut blandt besætningen, har ikke mindre end 6,8 ton fragt med til rumstationen. Herunder materialer til et nyt soveværelse, en trædemølle, et køleskab og fødevarer. Den 13-dage lange mission er den fjerde af de fem planlagte missioner i år.

Affyringen var planlagt til at foregå tirsdag, men blev udsat tre gange.

Første gang af vejrmæssige årsager, og to gange på grund af problemer med en ventil.