'Uhyre' i Loch Ness på Google Earth

De mennesker der tror, at der findes et uhyre i den skotske sø Loch Ness, har nu fået noget nyt at snakke om.

Et billede på Google Earth viser nemlig en hvid tingest i søen, der ligner et uhyre med fangarme - (eller en hurtigtsejlende båd med kølvand fra bov og stævn).

Adrian Shine fra organisationen 'the Loch Ness Project' siger til den britiske avis The Sun, at billedet er yderst interessant, og at de nye oplysninger kalder på yderligere efterforskning af det sagnomspundne uhyre i søen.

Tingesten kan ses på Google Earth ved at indtaste Breddegrad 57°12'52.13" Nord, og Længdegrad 4°34'14.16" Vest.