Danskerne er for aktiv dødshjælp

Langt de fleste danskere synes at aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark, og det er stik modsat holdningen i Folketinget.

TV 2/Nyhederne har sammen med Politiken fået Megafon til at spørge 1.232 danskere, om de er for eller imod at uhelbredeligt syge skal kunne modtage aktiv dødshjælp.

Undersøgelsen viser, at hele 79 pct. - altså otte ud af 10 - synes, at akiv dødshjælp skal tillades, mens seks procent siger nej, og er modstandere af at tillade aktiv dødshjælp.

15 procent ved ikke, hvorvidt de er tilhængere eller modstandere af aktiv dødshjælp.