VIDEO: Sådan kommer du af med hovedpine
Er du én af de mange danskere, der har konstant hovedpine?
Zoneterapeut Søren Malling påstår, at han nemt og hurtigt kan fjerne hovedpine. Han bruger teknikker fra zoneterapi til at arbejde direkte på nervebanerne i musklerne. Det får musklen til at slappe meget mere af end ved traditionel massage.
Søren Malling mener desuden, at folk selv kan lære en del af den teknik, han bruger. Han har udgivet en DVD om teknikkerne, der foreløbig er solgt i 40.000 eksemplarer
Test dig selv ved at klikke på videoen øverst i denne artikel.
VIGTIGT:
TV 2|DANMARK A/S gør opmærksom på, at der er tale om en test, at deltagelse i testen er på eget ansvar, og at TV 2|DANMARK A/S ikke påtager sig noget ansvar for testens udformning eller resultater.
Søren Malling er i sportsverdenen kendt som Michael Laudrups hemmelig våben.
Når fodboldspillere bliver skadet, får han dem på benene langt hurtigere end andre. Ifølge hans egen statistik, så tager det ca. 1/3 af den normale behandlingstid
Søren Malling er egentlig uddannet zoneterapeut; men på grund af sin store interesse for fysiologi, tog han også et par fag på medicinstudiet.
Arbejder med nervebanerne i musklerne
Efter et års tid som zoneterapeut, begyndte han at udvikle sin egen teknik, som han kalder for Reflexologi.
Her bruger han teknikker fra zoneterapi til at arbejde direkte på nervebanerne i musklerne. Det får musklen til at slappe meget mere af end traditionel massage, og derfor den hurtige restitutions tid.
Igennem årene har Søren Malling ud over de mange sportsfolk også behandlet en lang række kendte mennesker. Skuespillere, politikere, erhvervsfolk og sågar kongelige.