Nyheder

Muhammedtegning sælger godt

Tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen, der fik den muslimske verden til at syde og affødte dødstrusler mod tegneren Kurt Westergaard, er blevet en god forretning, skriver B.T.

Galleri Draupner i Skanderborg udstiller i øjeblikket flere af Århus-kunstnerens værker, heriblandt en række tryk af den omstridte tegning, som sælges signerede og nummererede.

Et trykkeri i Baltikum har fremstillet 1000 eksemplarer af tegningen, og der er allerede solgt 870 af trykkene for 250 dollar stykket (1,2 millioner kr).

Samtidig overvejer Kurt Westergaard nu også at sælge den omstridte originaltegning.

Galleriet i Skanderborg har ifølge B.T. bedt auktionshuset Sotherby's i London om hjælp til at vurdere tegningen, som en amerikansk samler har foreslået en pris på 150.000 dollar (790.000 kroner) for.